En god historie

Fra sorte olie fingre til kuske fingre.

 Da jeg kom til verden i foråret 1954 lå det ikke i kortene, at vi her i 2016 ville have en besætning på 8 jydske heste, hvor af de 7 kan køres, den sidste er en af de 3 føller vi har fået i år som er tilbage.

Mine forældre havde allerede i 1953, købt en lille grå, så hestene var væk, fra det lille husmandssted med plads til en 5-6 brogede kør, lidt søer og fedesvin. De havde overtaget stedet efter min bedstemor i 1949, da var det hele stråtækt og det meste af marken lå langt væk, da jorden var købt til, for der havde tidligere været købmandsbutik.

 Min Far arbejdede om sommeren i Thorup mose, hvor der var en stor tørveproduktion og som han plejer at sige, det var da det var lovligt at tjene penge. De havde bygget ny lade og lagt fast tag på stalden uden at låne, de blev enige om at hvis de fik en traktor, kun man spare tid når der skulle hentes foder, på markerne længst væk, de havde ikke lige penge nok til at betale, så Far ville spørge i banken. Det skal du ikke, sagde en nabo der havde en meget støre gård, du leverer jo hele tiden torvegrise til mig, banken vil have renter, jeg betaler forud for de næste grise, så lad os komme ned og se på den traktor. Den blev starten på det der blev til Thorup Maskinstation.

Heste så jeg og fik også lov at omgås dem, for på naboejendommene var der heste, på den ene var der to nordbagger i en stald, hvor men skyndte sig ud for at få luft, når man gik ind til dem, på den anden som var en ret stor gård, var der to oldenburgere i en rigtig god stald og med hakkelses kasse, dem fik jeg lov til at køre med en enkelt gang, inden de også fik traktor. Da jeg blev ti år fik jeg lov til at køre traktor under opsyn, det opsyn var ham der havde lånt Far penge til den første traktor, han var det der hed maskinsynsmand og boede lige ved en af de marker der hørte til Fars og Mors ejendom, så han skulle nok se efter mig, jeg så ham nu ikke, dette blev starten på mit liv med mekanik. I 1972 fik jeg kørekort i samme måned som min lillebror blev konfirmeret, Hans største ønske var en hest og den købte han for sine konfirmations penge, Jens Høgh som dengang arbejde for mine forældre plejer at sige Jørgen skulle ikke have en noget med heste at gøre, men det fik jeg for min lille brors hest kom til at gå hos os, da vi købte ejendommen som vi bor på endnu, jeg kom så vidt at jeg kunne ride på dem og driller den dag i dag min lillebror, med at jeg kunne ride uden sadel det kunne han ikke, jeg røg kun af en enkelt gang, selvfølgelig var jeg hoppet op på hesten uden sadel og hovedtøj bare med en snor i grimen, vi var ikke enige om retningen men jeg landede på benene, selvfølgelig uden fodtøj for mine træsko stod hvor jeg hoppe op, det blev ikke sidste tur, har også prøvet at side bag ørene på en af hans heste, da den bremsede ved en forager meget hurtig, en gang hvor vi hjalp med drive løsgående dyr, i engen brugte vi hans heste, da de var samlet bandt jeg den jeg red på til et træ i tøjlen, det havde jeg jo set i westerns, var ikke så populær da hesten gik uden at tage hovedtøjet med. Da han selv fik ejendom flyttede hestene og jeg omgik dem ikke så meget, mine dage gik med mekanik kørsel og klargøring af min Fars mange køretøjer, jeg var for det meste på forkant med problemerne, da folkene var gode til at fortælle det de oplevede og nok også fordi jeg var god til at lytte til dem, (noget jeg senere har erfaret at de manglede efter at jeg måtte smide håndklædet i ringen). I 1990 blev jeg medejer at Thorup Maskinstation sammen med Far i et I/S selskab med generationsskifte som målsætning.   

 Inden vi kom dertil havde jeg jo også lært noget, startede i Thorup skole i 1961, allerede året efter blev vi flyttet til den nye Simested centralskole, her gik jeg til og med syvende klasse, jeg var ikke nogen ørn i skolen og især de sidst 2-3 år, ved jeg egentlig ikke hvad vi lærte, for vi havde den samme lærer til næsten alt, mine hænder vendte rigtig det ved jeg fra sløjd, efter Simested skete der det bedste for mig skolemæssig, alle elever blev dengang plantet om til Aalestrup Realskole, her fik jeg en lærer til regning og matematik, de sidste 2½ år der kunne lære fra sig, resultat en udvidet teknisk forberedelseseksamen, med et rigtig godt gennemsnit, den dag i dag nyder jeg godt af det, for regning og matematik er dejlig når man forstår det. Efter tiende klasse kom jeg i lære som landbrugsmaskinsmed hos Farsø Maskinværksted nu Farmas en rigtig god læreplads. 1975 blev et lidt anderledes år vi fik Renè i august, i september fik jeg svendebrev og i oktober blev vi gift. Vinteren 75/76 gik for mig med skolegang, fra sommeren 1976 kom jeg hjem til mine forældre for at arbejde der. Gennem årene var jeg flere gange på skole, for at følge med tiden i firmaet og blev kloakmester og vognmand. 1990 blev året hvor jeg blev med ejer af firmaet.

 4. januar 1991 kl. ca. 20.40 slog lynet ned i vor lille familie med fire drenge, jeg sad i en lænestol da jeg pludselig blev meget dårlig, noget der senere viste sig at være en blodprop i hjernen.

 Det må siges at det ændrede vores liv, men det har ikke været negativ, for jeg sagde da jeg begyndte at kunne tale igen, at jeg stadig regnede med at blive hundrede år. Medens jeg ikke kunde tale stod der faktisk kun et i hovedet af mig, det var at få fortalt hvad de grise vi på det tidspunkt havde på friland, skulle have at spise. Dette gjorde at vi nu altid har en foderplan til de dyr vi har. Med stor opbakning fra Gunda og resten af familien, er vi kommet stærkt videre, firmaet var i en periode i anden række da min Far stadig kunne køre det, i 1999 blev firmaet til aps. og min Far kom ud af det, i 2006 lukkede vi firmaet helt ned.

 Vi har altid haft meget sammen, Gunda og jeg, det blev ikke mindre af min blodprop, i flere år trænede vi fodbold, dette fik en ende da Gunda i 2003 blev opereret for kræft, dette er vi også kommet videre efter.

I 2002 var en af vore drenge, kommet i tanke om at han ville have en islænder hest, vi var ude at se på en i Grenå, det endte med at han købte den, og ja jeg blev også Heste ejer, en krydsning mellem fjorhest og araber. Lidt sjovt var det jeg havde taget ekstra penge med til hvis. Da Peter ringede hjem til Gunda, for at sige vi var på vej, var spørgsmålet hvor mange har i så med det kom ikke bag på hende, at jeg havde købt den. Jeg havde den desværre ikke så længe, han måtte aflives allerede året efter. Vi havde en lille forsikring på ham som jeg fik lov at bruge til en anden så.

 

1 søndag i advent 2003 blev vi så ejere af en jydsk hest, et hingsteføl fra Vesterbølle museum, det blev starten på vort Jydske eventyr. I 2006 købte vi hans mor Alma, nu var vi pludselig avlere, for Hun var i fol og fik Luna i juli. Helt fra starten var det en klar aftale mellem Gunda og mig at hun og hestene var på hver sin side af hegnet, det blev ikke mig! der brød aftalen,

 

vi har siden mønstret, arbejdet og udstillet vore heste sammen, både til mindre skuer og til landsskuet i Herning, her har vi også de sidste år, haft den glæde at få lov at være med i Jydernes show, med vore heste, noget der har givet os utrolig mange gode oplevelser, for selv om jeg på ingen måde havde tænkt i de baner, så har vi sammen brugt mange timer på skuer og udstillinger. Jeg har altid gerne villet arbejde og køre med hestene, det er vi kommet til og mener selv vi har nogle brugbare heste til næsten alle formål.

 Vi bruger vore heste også når de har føl, min Far har inspireret mig til det, sådan gjorde man da hestene var eneste trækkraft, jeg har stadig den glæde at have ham 91 år gammel og vi drikker formiddags kaffe sammen de 5 dage om ugen.

Vore heste, har givet os nogle uforglemmelige oplevelser, som vi ikke ville have fået, hvis det ikke var for dem. Største oplevelse har været, at være med i filmen 1864.

 Den Jydske hest, har faktisk været en del af familien, helt tilbage fra min oldefar der i 1890 var hingste passer hos Vadgaard i Stenild. Min Far også arbejdet med Jydske heste, da som ung var på landet, Han fortæller blandt andet om, at han i 1944 red fra Thorup Østergård til Bundgård i Kongens Tisted med et hingsteføl på siden af hoppen. Da han red hjem, uden føllet havde han en check på 2000 kr. med, han fik selv 1500 kr. i løn for dette år og hvis føllet kunde bruges til avl, skulle der falde 2000 kr. mere hvilket der også gjorde.

Håber at den Jydske hest kan blive i familien, næste led er i hvert fald glade for at arbejde med dem. 

Det må siges at vort Jydske eventyr fortsætter, her i maj havde vi skuets bedste hest i Fjerritslev senere modtog vi Gl. Estrup prisen for bedste hest der, begge steder med Thorups Nelli. Vi har når vi ser tilbage på året modtaget 9 præmier her i 2016. Vort eventyr har også haft mørke sider, vi har fået dødfødte føller og har mistet et føl foruden at vi har måttet have aflivet stammoderen. Hvis alt går vel kommer der 4 nye jyder til Thorup i 2017.

At vore heste nu hedder Thorup til fornavn, skyldes at jeg værner om vort lille samfund, som ikke bare skal blive til et postnummer.

 

Hans Jørgen Knudsen

Thorup

 

Ja det kan i da:

Lørdag den 13 juli var vi med Den Jydske hest, på sommerudflugt til Fyn. Her gik turen blandt andet til den Fynske Landsby. Ved teglværkets nye lermølle faldt vi i snak med Charlotte og Jesper fra den Jydske hest i Snave, Jesper fortalte at han lige skulle se denne mølle, for den skulle være med i den nye film, om slaget ved Dybbøl 1864, hvor han var blevet kontaktet, om han kunde finde Jydske heste til denne. Dette havde han sagt ja til og mente han havde styr på dem, der skulle bruges tyve stk. i alt, fra Fyn og Sønderjylland, vi glædede os på den Jydske hests vegne, på turen hjem, talte vi om at det blev spændene, når denne film kom og kunne glæde os på Jesper og restens af de medvirkendes vegne. Det var faktisk glemt, da der den 1august kom en mail fra Jesper, hvor der som overskrift stod 1864, I mailen skrev Han om vi kunne huske vor samtale omkring filmen og om vi kunde tænke os at være med, med De to sortbrune (Nelli og Sara) og ja det kunde Vi, hvis vi ville være med og hvis jeg ville fungere som kuske statist skulle jeg gerne have langt hår og lade skæget gro, det lange hår var ikke så godt, havde lige rejst mig fra frisørstolen en ½ time før jeg åbnede mail, skæg ingen problem det kunne gro ud.  Vi skulle have et sted at være dernede, prøvede at kontakte en campingplads i området, ringede og præsenterede mig og spurgte om vi der kunde komme på camping, med to heste og uden betænkning var svaret, Ja det kan i da, det lød dejligt og sagde at vi ville komme med et par ”små” jyder, for vi skulle være med i en film der nede.        Det vi havde set som en fin plads, var en rigtig fin plads og der var gjort klar til os, da vi kom.      19 aug.2013: Mandag morgen var vi tidligt oppe, for at fodre hestene og os selv. vi skulle være klar på Hagenskov Gods kl.9 nervøs – nej, spændt – ja, jeg stolede på vore heste, for på trods af deres unge alder, har de prøvet lidt af hvert, så vi var klar. Da vi havde læsset og var klar til afgang kom camping far lige frem ved hækken og ønskede os en god dag. Fremme ved godset kørte vi efter de skilte, hvor der stod Miso Film, vi var de første der kom med heste så vi ventede til Charlotte og Jesper ankom, for at høre hvor vi skulle parkere bilen og heste. Biler og heste skulle op til hovedbygningen, der var en ringmur omkring en fold, hvor hestene skulle være. Jesper gik over til sminke afdelingen, for at høre om Brian og Jeg skulle sminkes, det var vi på dette tidspunkt, ikke sikker på, det skulle vi. Vi var først i garderoben, for at skifte til tidssvarende tøj, derefter i sminken, forandring ja det må siges, den afdeling kan sine ting, lidt solcreme tilsat noget sort pulver, samt en tuspen hvis neglene er for rene.   Derefter fik vi at vide, at vi lige kunde besigtige det, vi skulle køre med og se hvad vi ville køre med hver især. Der var to (scenemestre el. lignende) den ene ville vide, hvornår resten af hestene kom, hertil kunde Jesper kun sige, at dem afbestilte i jo i torsdags, ja sagde den anden, det blev jo bestemt, på mødet som du ikke deltog i, ja hvad skal vi så bruge foldene til, ville han vide. Vi fik straks brug for, meget af det ekstraudstyr, jeg havde i bilen, men det var jo nok også derfor jeg havde garderet mig. Hestene fik deres seletøjet på, så kom den første ændring, vore biler skulle flyttes inden der kunde filmes. Med bilerne flyttet, var det tid at spænde for de vogne, der var udtænkt til scenen, der skulle optages.  Først da jeg gik der, bag Nelli og Sara, kom jeg, til at tænke på, brostenene som vi skulle køre på, sådan et underlag, havde de aldrig prøvet før, en jernringet vogn! ej heller, det kunde blive spændende, at begge heste var fuldskoet, var jeg glad for. Fremme ved vognen, vi skulle spænde for, blev begge heste fristet, af en stak rugneg, som var lige foran dem, scenemesteren råbte straks å nej, de ødelægger vor kulisse, hvor til Britta Schall Holberg, som jeg lige havde gået og talt med, omkring vore mørke Jyder, indskød! dette kan du ikke byde dyrene, at de skal stå der, ved sådan en stak, du må give dem et neg hver og ja det gjorde han sgu. Vi fik spændt for og fik at vide at vi godt måtte, køre en tur med vognene, vi kom i gang og både Gunda og Jeg talte til hestene, da vi kørte fra gruset ud på brostenene De reagerede begge, men Sara mest, men efter ca. ti meter, var det lige som de tænkte, den følger med, så kan det også være lige meget, det var super dejligt. På køre turen, ude på brostenene, kom jeg til at se hen mod Jesper, hvilket syn, den vogn han kørte med, havde ligesom den jeg kørte med, været læsset med rug neg, nu lå hans som møg klatter, spredt ud på brostenene, han kom kørende imod mig, medens Charlotte gik bagefter og læssede neg. Jeg kørte ind på gruset igen og stoppede der. Nu begyndte de at fortælle lidt om hvad vi skulle, jeg skulle køre op ad en gang, der var lavet mellem foldene, som var på gårdspladsen og vente der, ny ordre var, at jeg skulle køre op og vende i indkørslen, til hovedbygningen og køre ned mod udkørslen til gården, dette blev ændret til at jeg skulle køre ud af vejen og vende der, det gav problemer med den lange vogn, men jeg fik da vendt og var klar til optagelse. Det første var, med en fødende kvinde og jeg skulle komme kørende ind på gårdspladsen, ind til der blev sagt tak, alt skal jo gentages i film og det skulle dette også, så ud og vende igen med megen besvær, det resulterede i en sprunget hals rem, på Saras seletøj, heldigvis havde jeg jo ekstra remme med, så det blev fikset, da jeg fik kontakt til Gunda, efter en rum tid (det skal lige siges at jeg havde det problem, at jeg ikke måtte have mine briller på og tlf. måtte ikke bruges) kaldte Jesper på mig, vi skulle til næste optagelse. Den blev spændende jeg skulle spænde fra vognen og stille hestene et bestemt sted på gårdspladsen. Så kom Laust (Jakob Oftebro) hen og begyndte at snakke med Nelli, tage fat i hovedtøjet og hviske hende i øret medens, han havde fat idet, medens han snakkede med Nelli og tre andre piger, som han spiller op til, kom hans kæreste Inge (Marie Tourell Søderberg) og hældte vand ned ad ryggen på ham, hestene reagerede lidt, men blev stående, men efter ca. 15 gentagelser og tre til fire timer, var de trætte af vand. Fortsættelsen på denne scene, var at de unge skuespillere løb og legede, lige foran hestene, som skulle blive stående samme sted, på pladsen, denne leg førte frem til, at sigøjneren Ignazio (Zlatko Buric) kom ind, med fortsættelse af sener omkring dennes ankomst, disse sener tog også lang tid, der blev da heldigvis tid til, at vi alle fik varm mad til middag, selv om det blev sent. Under disse optagelser, kom de og spurgte om jeg kunne lade hestene stå alene, men det måtte jeg sige klart nej til, ja så måtte jeg jo være en del af senen, for de skulle have hele pladsen med, sammen med alle høstarbejderne og Brian som kom gående med hestene. Skulle vi forholde os til det der skete. Da sigøjnerne ankom til gården, skulle vi spille nysgerrige og utrygge. Optagelsen af scenen, hvor Charlotte spiller sigøjner, var ikke uden problemer, for ham som var kommet med hestene, kunde Bornedal ikke bruge, så en anden skulle være kusk, en der var ukyndig med heste, så Charlotte hoppede op på bukken, for at være klar til at tage tømmerne, dette var heller ikke ufarlig for, stjærten var knækket men hamlen var sat på, meget farlig hvis hestene var begyndte at gå, heldigvis fik ejeren, lov at stå ved hovedet af hestene, så alt gik godt. Dette var ikke noget jeg kunde se fra hvor jeg stod, men Charlotte berettede om det, da vi var til middag. Sidst på dagen skulle senen med Laust og Inge, tages fra den anden side, her kom de meget tæt på hestene med kamera, skyggeskærm og ulden mikrofon, men det var overhovedet ikke noget de reagerede på, scenen med vand og det hele, blev kun taget to gange, så var der fyraften. Alt medens vi havde været på, det meste af dagen havde Jesper og hans heste, troligt holdt på samme sted på gårdspladsen, tålmodighed er en dyd for jyder og deres ejere, det ved vi der har prøvet det. Efter at have været i gaderoben, for af skifte til eget tøj, gik turen tilbage til campingpladsen. Medens jeg var ved at læsse af og fodre hestene, kom campingfar over for at snakke, jeg mente at det nu var der tid for et bad og noget mad, da klokken var ved at være mange, det er på grillen og der er is fryseren, var hans grinende kommentar, hvor er det dejligt med gode venner som Tinna og Jens Erik, sådan en dag. Onsdag morgen, var vi på Hagenskov i god tid, da Jesper havde fået den melding, at vi skulle være sminket og klar kl. 9, vi fik parkeret rigtig godt syntes vi selv og hesten læsset af, der efter gik vi over til det røde hus, hvor garderobe og sminke var, men der var ikke nogen at se, men vi traf ham der stod for at flytte os rundt, han mente ikke der skulle filmes før 10.30, så han foreslog at vi skulle gå hen og tage noget morgenmad, ved bussen, så kom der nok liv rundtomkring, som sagt så gjort. Vi blev sminket og var klar til de første optagelser.  Den ene af Brians Heste, havde så ømme fødder af at gå på brosten, at den ikke kunde køres med, så Bertram blev forfremmet til heste passer og Brian kørte en spand. Første optagelse var på gårdspladsen, jeg skulle sammen med hestene gå i en bue over til en vogn, som stod ved en mellemgang mellem foldene, her kom en kvindelig skuespiller gående, målrettet mod hovedbygningen, lige for næsen af hesten. Næste scene, var en forsættelse af denne, hvor hun skulle banke på hoveddøren, her skulle vi stå neden for plænen, hestene skule stå i vifteform for at fylde så meget som muligt, dette er ikke det nemmeste, heste vil helst stå sammen, men Nelli fandt hurtigt en plads og Sara skulle lige spise det meste af tømmen, så var hun også klar, Jesper derimod havde sin hyr med hans, de vendte til sidst helt forkert i forhold til tømmen, som han sagde bagefter, jeg var kommet i knibe, hvis de var kommet i tanke om at gå, vi skulle stå og arbejde med seletøjet, hver gang der blev sagt action og go, også en sene der blev taget mange gange, fra hoveddøren og ud over pladsen.  Efter denne optagelse, var der en pause. Her begyndte de at stille en mobil platform op, på gårdspladsen, samtidig blev der spurgt, om vi kunde lade vore koner stå med hestene, for de ville gerne have os med i den næste scene, det var ikke noget problem, så vi overlod tømmerne, herefter gav Ole Bornedal os alle instruks, om den scene der nu skulle optages, hvordan vi skulle forholde os til kamera og ikke kikke, for en person kunne ødelægge en sene ved at kikke. Den scene vi skulle være med i, var en hjemkomst scene for soldater, der havde været med i krigen 1848-49, hvor vi vandt over Tyskerne. De hjemvendte soldater, bestod af en flok menige og en ridende officer, Didrich (Pilou Asbæk) som var søn fra herregården, et nul af en officer som Bornedal udtrykte det. Bornedal udpegede nogle til at høre sammen, så skulle vi andre bare danne familier med dem, før optagelsen gik i gang, gik en sminkør rundt og hold en vatpind dubbet i mentholatum op i øjenkrogen på nogle af os, jeg undgik i første omgang, da der også skulle være nogen der var hårde, for det gav tårer og røde øjne. Pigerne havde fået at vide, at de godt måtte sætte hestene over til bilerne, da de ikke skulle på foreløbig. Efter denne scene var der middag, vi havde lige fået maden øst op, da der kom besked om, at nu skulle bilerne flyttes igen, de stod i film linjen, til næste scene, så ud for at flytte, inden maden, hestene kom til at stå hvor bilerne skulle passere, med skuespillerne, der kunne lige komme en bil forbi, men de fleste ønskede at de skulle flyttes (skubbes til siden) Scenen fra før middag skulle tages igen, men denne gang på en anden måde og nu undgik jeg ikke, røde og våde øjne, denne gang gik kameramanden imellem os, jeg fornemmede at han var helt inde i den gruppe jeg gik i, spændende, men som vi talte om bagefter, det er nemmere, at være med, med hestene, end at skulle spille sådan en rolle. Kom hjem scenerne, fortsatte til helt hen under aften, i de sidste optagelser, havde vi en lang kaffepause, vi talte om at hestene nok ikke skulle på mere, men det skulle de. Vi skulle igen spænde for vognene, denne gang fik jeg en der kun var læsset lidt på, jeg fik at vide hvor jeg skulle holde, men selvfølgelig var der rettelser her også, jeg måtte bakke med vognen for at kom ind hvor jeg skulle holde, det endte med at jeg skulle holde ved en stak neg, hvor to mand skulle læsse på vognen, jeg skulle så køre, når der blev banket på kassen, det blev til mange omgange på gårdspladsen, hvor Jesper, Brian og Jeg mødtes de på vej ind på gården, jeg på vej rundt. I denne scene, brugte de røde kør, som var blevet opstaldet om mandagen, jeg så godt, der holdt en vognmand, for at læsse af, men tænkte ikke over at det var til Filmen. Det blev til en hel del omgange, til sidst kom Robbert frem og råbte finish vell donn. Medens vi gik og pakkede vort grej for at forlade Hagenskov gods, fornemmede vi en tilfredshed, med det vi havde været med til alle hilste og smilede. figur/rolle i en film. Vi kan i hvert fald sige at de seks jyder, der var med på Hagenskov, gjorde en fantastisk reklame for den Jydske hest.  Ja og som en selvfølge inviterede Far på flæskepandekage, det er dejligt at have nogle til at pleje os. Vi vil gerne takke alle, der har været med til at give os denne oplevelse. Thorups Nelli, Thorups Sara, Jesper, Charlotte, familien Lutzen på Løgismose strand camping, Tinna og Jens Erik, Far og til vore børn og deres familier, for at passe det, der var her hjemme, medens vi var væk.  

 

Skrevet af 

Gunda og Hans Jørgen Knudsen 

                    

  

                                

 

 

.

 

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

15.09 | 00:27

Svar til: unitedloaninvestment1@outlook.com
Kære ansøger,
Mr.Scott Jacob Finance er en energisk virksomhed og tilbyder en bred vifte af finansielle produkter ge

...
03.08 | 05:16

Er du forretningsmand eller Kvinder, der planlægger at udvide sin virksomhed, tilbyder vi alle slags lån. Hvis interesseret : andyjameslending@outlook.com

...
03.04 | 17:58

Tak i lige måde

...
03.04 | 08:10

Tusind tak for en lærerig og hyggelig lørdag sammen med dejlige heste og pragtfulde, hjælpsomme mennesker. Især en stor tak til Gunda og Hans Jørgen!

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE