NordJYDER fra Himmerland på Rømø.
Med en rigtig dejlig sommerfest i bagagen, er det tid for Gunda og jeg at samle kræfter, til vort næste projekt med vore jydske heste, turen til Rømø.
En tur vi har læst om, på Sønderjydernes hjemmeside og er nok kommet med en bemærkning om, at det kunde vi godt tænke os. Det er jo langt væk og så alligevel, den ældste af vore Drenge bor på Rømøvej i Hønning ved Toftlund, dette sted kunde være udgangspunkt for de ville gerne have os derned med vore heste. Henrik Jessen har også gjort sit for at få os derned.
Således lidt presset, er det næste planlægningen transport og indkvartering af os selv, da jeg p.g.a. hjerneskade har meget brug for hvile, hvilket gør at vi altid har campingvognen med, når vi overnatter der nede, i planlægningen gik jeg ud fra hestene var i lastbilen og vognen på traileren, hvad så med os, flere muligheder blev vendt, gæstesenge bag i lastbilen var en mulighed. En tommestok løste dette problem, for både heste og vogn, kunde være inde i lastbilen og campingvognen på jydekrogen.
For vægtbalancens skyld, skulle hestene være inden for vognen, vi måtte jo håbe at vore heste, var ligeså rolige som de plejer at være. Jeg konstruerede et beslag med spil så vognen kunne læsses.
Vi var enige om at der skulle trænes lidt, nu vi sådan skulle i byen, Luna har det med at være lidt hård i kobling, nu havde hun også lige pludselig kængurubenzin i blodet, er vi først gang er der ikke noget, det var kun fra start. Vi måtte jo prøve at finde hvad der var galt, hun har været meget hård ved sin man p.g.a sommereksem, så vi flyttede på koblerne det hjalp.
Planlagt afgang var fredag kl. 8, så vi kunde komme på plads, med dyr og campingvogn inden middag. Da vækkeuret ringede, kunde jeg høre, at vor herre havde besluttet sig for at gå i styrtebad, vi fik læsset heste, vogn, foder og cykler, både Luna og Alma stod som var det noget de havde prøvet mange gange før, så var der kun tørt tøj og at få campingvognen på krogen før afgang, lidt forsinket kom vi af sted men alt gik planmæssigt og vi var fremme, knap tre timer senere.
Heste og vogn blev opstaldet hos Rene` og Louise, campingvogn på Arrild camping herefter var der dømt hvile, første dag af turen til Rømø, sluttede med godt vejr og humør.
Lørdag morgen cykler vi over for at fodre, herefter læsses vore egne og en af Louises heste, som hun vil ride på Rømø, medens vi kører til Rangstrupgårde, for at hente Henriks heste, henter Rene` vognen, som er læsset på deres trailer og står i en garage hos en nabo, så de er klar til at følge efter, når vi havde hentet hestene.
På turen ud mod sønderstrand var min tanke, kan stranden bære lastbilen eller hvad, da vi kom op over klitten, var det første vi så en masse trailere og en lastbil, så var jeg rolig og kørte ud på stranden, for at parkere, efter os kom en lastbil mere med hænger, vi fornemmede straks at der var mange.
Vel mødt, gik vi som gode nordjyder rundt og sagde godaw til alle, selv om vi er relativ nye, så havde vi set mange før og at de kendte os, var vi ikke i tvivl om og vi følte os straks velkomne.
Efter at have hilst, læssede vi af og gjorde klar til at spænde for, samtidig med at vi drak en kop kaffe med rundstykke til, havde jo egentlig været oppe længe. Vi var mange på stranden, både mennesker og heste, heste af flere racer, da vi havde spændt for og var klar til at køre var der seks vogne 5 to spand jyder og en enspænder tinker, der foruden var der 26 ryttere. Inden afgang blev vi alle budt velkommen og orienteret om ruten, der ville komme til at gå gennem statsskoven, da der var en fra skov og naturstyrelsen med, hun havde nøglen til leddene, dette gjorde turen endnu mere spændende.
Må sige vi er stolte af vore heste, selv om der var en kraftig vind, var det en fryd at spænde for og afvente afgang, efter at de lige havde fået lov, at stramme rebene på en kort tur, hen for at holde på række med de andre vogne, her stod de stille og afventede at kortegen satte i gang. Selvfølgelig har både Luna og Kusken, været med til kyndig vejledning, i den nordjyske heste skole og så have en Alma som er, et ældre naturtalent med, det er bare dejligt.
Turen fra stranden gik ad et kort stykke asfalt, indtil vi kunde svinge ind ad en grusvej, som gik langs plantagen. Turen gik med hygge i vognene til vi kom til porten, hvor der blev åbnet for os, en dejlig
skovvej var nu foran os. Der var en rigtig god stemning, en pige på en rigtig flot pony, svarede frisk igen nej min hest har ikke været i vaskemaskinen, jeg spurgte om de moppede Hende, nej svarede Hun med et smil. Turen ind over øen var på ca. 10 km. Og slutter igen på stranden hvor der er tid til madpakker. På stranden var der blevet mere liv, bland tandet drager der larmede en del, så hestene blev prøvet af.
Efter frokosten er det tid for vand/strandturen, nu er det spændende om Alma og Luna vil i vandet,
De fleste spænder fra for at ride der ud og nogle af rytterne, havde været ude i vandet og kører hjem. Vi får spændt for og jeg lister stille ud i brakvandet, der står helt ind, de er ikke glade for det, men lister der ud, jeg får familien op i vognen og der foruden Søren Knudsen, som gerne vil med ud til havet, selv om der vare både drager, dragesejler (biler) og en hård vind, kom vi helt ud til havet uden problemer og fik dem også listet ud at soppe. Dejlige heste vi har.
Vel tilbage på stranden var det tid at pakke, Henriks heste kom forinden, for så kunde vi læsse vores af i Hønning og køre til Rangstrupgårde, for at se Ellen og Henriks heste og ja, der går en kopi af Nelli hos dem.
Ellen som havde vagt og derfor desværre ikke var med på turen til Rømø, havde lavet kaffe til os, før vi kørte til bage til campingpladsen og et til trængt bad efter salt og sand sprøjt, forinden havde vi også skyllet vognen af.
Hvor godtfolk er, kommer godtfolk til.
Ellen Margrethe og Birger fortalte, på et tidspunkt at de have lejet et sommerhus ved Toftlund, de kunne bekræfte at det var i Arild Ferieby, De skulle leje det fra den 20, et pudsigt tilfælde og så at vi camperede 300m derfra. Vi havde et mellemværende, med to Morten Korch baller og to øl fra Landsskuet, jeg havde sagt at det kunde vi jo så komme op til dem og få dernede, Ellen Margrethe inviterede på middag lørdag aften.
Det må vi sige var et godt bytte for os, en to retters menu, kaffe og hygge, æ så ring endda, et godt bytte for os.
Søndag var vejret endnu bedre, fra morgen end det var lørdag, vi sad ude og fik rundstykker sammen med Rene`, Louise og vores børnebørn Chris og Emma.
Vi havde lørdag talt om at spænde hestene for og køre en tur i skovene omkring Arild ferieby, hvad er så mere naturligt end at ringe til to nordjyder der tilfældig også er i området, vi havde en rigtig god tur på et par timer med Birger i kuskens rolle.
Efter aftensmaden læsses det hele og turen går atter mod Thorup hjemme ca. 21.45 hvor hestene velfortjent for lov at smage frisk græs igen, en dejlig weekend er slut.
Måske er det bare en tur i hestevogn, som kunne være kørt et hvilket som helst sted og dog, vi følte at vore heste er klar til at komme ud, det var de, kusk og medhjælper havde også selvtillid til turen, så er der også lige det, at vi har muligheden.