Avlsforeningen Nordjyden

Generalforsamling

Generalforsamling

Generalforsamling

Lørdag den 12. november klokken 18.30

Hos Joan og Jakob Bendixen

Dagsorden ifølge vedtægter:

1. Valg af dirigent. Jørgen Elkjær

2. Valg af stemmetællere. Helle Dalsgaard og Helle Graves

3. Beretning om foreningens virksomhed v. Maia Holmstrand
"Endelig har vi været tilbage til nogenlunde normale tilstande. Alle vores arrangementer er blevet afholdt.

Først havde vi hyggeaften i februar hos Ole Christensen på Vandstedgaard ved Nibe. Ole viste os rundt på stedet og fortalte om hans vej ind i hesteavlen. En kold, men hyggelig aften.

Dernæst var der Brug af jydske heste i marts, som vanligt hos Gunda og Hans Jørgen. Et pænt fremmøde af både nye og gamle, heste som folk. Der blev arbejdet både i jorden, kørt ture og øvet lidt agility En dejlig dag hvor i alt 12 heste var i brug.

I april, inden sommerens skuer og kåringer rigtig tog fat, afholdte vi mønstring- og soigneringskursus hos familien Elkjær. Gode erfaringer med soignering af hesten blev delt, og der blev givet tips og tricks til hvordan man får hesten til at fremstå bedst til fremvisning. Flere nye brugere og avlere sprang friskt på hestene, både til opbinding af hale og mønstring.

Kort er det værd lige at nævne, at Landsskuet endelig var tilbage og Nordjydens medlemmer gjorde sig godt bemærket, både ved fælleskonkurrencer på tværs af racer og i særdeleshed også ved mønstringsfinalen.

I midten af august løb årets landsdækkende Jydetræf af stablen ved Hvalpsund, som Nordjyden i år var medarrangører af. Det var nogle dejlige, hyggelige og solrige dage. Fredag eftermiddag havde vi besøg af en brugskører, og inden mørket faldt på blev stranden besøgt. Lørdag kørte 7 vogne afsted på en 20 km lang tur, med frokost- og ispause undervejs. Hjemme stødte flere til, da vi afholdte sommerfest, og der ventede helstegt pattegris med et tilbehør ud over det sædvanlige, med efterfølgende amerikansk lotteri selvfølgelig! Her vil jeg knytte en ekstra TAK til at sponsorer, indsamlere og ikke midst Sine og Jette for deres store flid med maden denne weekend. Om 2 år går turen til Sjælland, så sæt kryds i kalenderen den 30. aug-1.sep.

Løvfaldsturen blev kørt i starten af september med afgang fra Preben og Birgit Hagen. Her var knap så mange tilmeldte, men det til trods, var aldersskaren stor - fra 6 mdr. til 98 år. Solrig dag, med hotdog-pause undervejs samt kaffe og kage tilbage ved udgangspunktet.

Ved hoppekåringen i Nibe stod Nordjyden, traditionen tro, for forplejningen. Her var 6 hopper til kåring og et pænt antal fremmødte tilskuere.

Senest har vi haft tilkørsel hos Helle og Niels Holger, hvor i alt 13 heste har været på arbejde. 2 af dem var støtte for de mindre erfarne. Det er altid en fornøjelse at se stoltheden og tilfredsheden i ejernes øjne, når hestene er nået til næste step på vejen til at blive kørehest. Som vanligt, var der god stemning og masser af hjælpsomme hænder.

Alt i alt et godt og begivenhedsrigt år for avlere såvel som brugere. Tak for at fremvise den hest vi alle, i bund og grund samles os, på en flot og præsentabel måde, både til brugsarrangementer, skuer og kåringer.

4. Beretning om regnskab v. Chris Dalsgaard
Regnskab godkendt med kommentarer om, at der gerne må bruges penge på medlemmerne. Fx i form af foredragsholdere, arrangemeneter inkl. drikkelse.

5. Valg til bestyrelsen - på valg er Morten Kongensgaard og Else Thorsager
Valgt blev: Else Thorsager og Daniel Bach. Suppleanter er Morten Kongensgaard og Tommy Nielsen

6. Valg af revisor - på valg er Carsten Sørensen.

Genvalgt.

7. Fastsættelse af medlemskontingent. Uændret.

8. Indkomne forslag.
Ingen.

9. Drøftelse af foreningens fremtid herunder orientering om Jydetræf 2022
Nordjyden arbejder på landsdækkende udflugt for 2023, i samarbejde med hovedforeningen. Vi håber at kunne kommer til ReganWest i Rold, som åbner i løbet af foråret.
Derudover komer der flere forslag til aktiviteter både med og uden hest.

- Besøg hos islænderavler nær Guldbæk

- Besøg større stuitteri nær Kolding

- Besøg Støvring Hingstedepot i samarbejde med ungeudvalget

- Oplæg med SEGES vet. Jørgen Kold ang. nye regler for hestehold

10. Evt.
Helle Dalsgaard orienterede kort fra hovedforeningen om seneste begivenhed, dommerkursus, samt om kommende begivenheder - generalforsamling 4. februar og hingstekåring i Viborg 4. marts.

Joan og Jakob (og Ramsus og Line) fik en gave som tak for deres gæstfrihed og store arbejde med oppyntning både inde og ude samt klargøring.

Alt i alt, tak for en dejlig generalforsamling med god ro og orden.

Nyeste kommentarer

29.10 | 06:40

Tusind tak for en meget overvældende weekend, det var næsten mere ...