Avlsforeningen Nordjyden

Udstillingsklar 2022

Søndag den 24. april klokken 10.30 var der indbudt til mønstrings- og soigneringskursus hos Familien Elkjær i Sørup ved Støvring. 

Jørgen gennemgik deres gode erfaringer med soignering af hesten. Halens bredde og længde. Mankens længde, tykkelse og tips til at få den rykket pænt. Tricks til liiiiige at få hestens kvaliteter fremhævet og små skavanker nedtonet ved første øjekast. "Intet er forbudt, alle tricks gælder"😉

Herefter blev alle 28 bespist med grillede pølser og brød til middagsmad.

Næst fulgte gennemgang af mønstring ved Karina. Først en gennemgang af de officielle mønstringsregler (som findes på nettet sammen med en video https://www.facebook.com/segesheste/videos/1440948506234050/). Derefter fremviste Martin en følhoppe, som tidligere har været udstillet, hvorefter Kamilla fremviste en 2-års som var helt rå på mønstringen. Flere nye brugere og avlere sprang friskt på hestene, prøvede en omgang på mønstringsbanen og fik gode råd med på deres videre færden på banerne.

Slutteligt var der kaffe, kage og, som vanligt, masser af snak og hestekig!

Tak til alle fremmødte, skønt også at se så mange nye ansigter.

Endnu en gang, mange TAK til HELE familien Elkjær for deres arbejde før, under og efter arrangementet. Dejligt I vil være med til at sende de nye jydeejere godt på vej og genopfriske for de ældre af slagsen.

Nyeste kommentarer

29.10 | 06:40

Tusind tak for en meget overvældende weekend, det var næsten mere ...